Sygdomme hos høns

At holde sine høns sunde og raske, er altid lettere hvis de har gode boligforhold. At der er mulighed for at komme i tørvejr og være fri for træk. At deres bund og redemateriale er tørt og rent. Deres sand hvor de støvbader bør også udskiftes ofte, for at undgå at hønsene smitter hinanden.
Hold så vidt muligt unge og gamle høns adskilt, så de ikke smitter hinanden.

Men selvom alt dette er i orden kan der stadig opstå sygdom i dit hønsehold.
Opstår der sygdom hos dine høns er det vigtigt hurtigt at få dem behandlet, de syge dyr isoleres fra de raske, eller aflives, hvorefter hønsehuset skal rengøres grundigt.

En høne er ofte sløv, hænger med hoved og hale når den er syg. Ved nogle sygdomme kan det også ses på deres ydre, på ben, fjerdragt, æg og ekskrementer.
Høns er flokdyr, så en høne der går for sig selv, skal få dine alarmklokker til at ringe.

De mest almindelige sygdomme og skavanker er

• Lus
• Lopper
• Fjerplukning
• Forkølelse/ virusinfektioner
• Forstoppelse /Tilstoppet kro/kråse
• Tarmbetændelse / Coccodiose
• Mider og orm
• Salmonella
• Fugleinfluenza

Lus

De mest almindelige er fjerlus, som smitter imellem høns ved nærkontakt eller i deres sandbad. Har hønsene mange lus vil deres fjer knække, de vil ikke lægge så mange æg og pudse deres fjer mere da der opstår kløe.
De lever på hønen hele deres liv, lusen lægger oftest deres æg ved bunden af fjerskaftet, især omkring kloakken / enden på hønen hvor der er varmt og fugtigt. Æggene fra lusene er grå og hvide.
Forebyg ved at skifte deres sandbad ofte, så de ikke smitter hinanden. Det er muligt at behandle mod lus, der findes midler i håndkøb eller spørg din dyrlæge til råds. Undersøg nøje om midlerne i håndkøb er godkendt til høns, om man må spise æg og kød efterfølgende. Følg altid brugsanvisningen nøje.

Lopper

Eller fuglelopper ligner meget katte og hundelopper, og formerer sig også på samme måde. De lever og overlever i redekasse, gammelt hø og halm, hvor de ligger i hi hele vinteren, og kommer frem samtidig med varmen og formerer sig, hvor de bruger hønen som værtsdyr.

Lopper er utrolig hårdfør og har en lang livscyklus. Hun loppen lægger sine æg i foråret i redekasser og sprækker, de klækker og bliver til larver. Larverne lever af det organiske materiale der er i rede samt de voksnes lopper ekskrementer der stadig indeholder blod. Derefter forpupper de sig, venter hele vinteren på der kommer varme og måske værts dyr de kan suge blod fra.

Er man hårdt angrebet af lopper, er det ikke nok at fjerne redemateriale, pupperne er i alle revner og sprækker. Hvis hønsene er hårdt angrebet er det muligt at behandle dem, kontakt din dyrlæge og spørg hvordan. Det er vigtigt at det er midler der er beregnet til konsum dyr, ellers skal alle æg kasseres og kødet må ikke spises i en periode,.
Det letteste er at forebygge ved at rengøre hønsehuset grundigt en gang om året, hvor der desinficeres i huset. Man kan bruge læsket kalk hvis ikke man er vild med at bruge kemikalier.

Fjerplukning

Hvis en høne plukker sig selv, er det ofte fordi de er inficeret med lus lopper eller andre mider, der kan give kløe og gene i fjer og på huden.
En anden ting kan være hvis de ikke får nok protein i deres foder. En ekstra protein kilde kan f.eks. være ærter, bønner, kløvergræs, hirse, melorme og hamp.
Høns er flokdyr og der er derfor også et hierarki, hvor der vil være lidt hakkeri, for at finde hakkeordenen.
Er der for lidt plads i hønsehuset, de bliver stressede af for meget varme eller for lidt foder, hvis der er for meget og for længe kunstigt lys, kan der opstå mobberi. Der vil være hakken og fjerplukning, til tider til der kommer blod. Det samme vil ske hvis en høne skiller sig ud, eller er syg, så vil de andre høns gå på hende og hakke voldsomt.

Forkølelse/ virusinfektion

Hønsene kan have en let forkølelse hvor de nyser, man kan høre besværet vejrtrækning, med åbent næb. Flåd fra øjne og næb.
Den opstår ofte hvis fuglene sidder i træk, de kan godt tåle kulde, men ikke træk !
En mere alvorlig virus er infektiøs laryngotracheitis også kaldet ILT. En meget smitsom og dødelig sygdom, som skyldes et herpesvirus der angriber hønsenes luftveje.
Kan ramme alle aldre, men ses ofte hos de yngre dyr, hvor dødeligheden kan være op til 60 – 70 %.
Hønsene vil lægge færre æg i en periode, men vil når de er raske, hurtigt komme op på samme niveau igen.
Er de kun let ramt er der lidt hoste, næbflåd, øjenbetændelse og lettere besværet vejrtrækning.

Er de hårdt ramt er der store vejrtrækningsproblemer med hoste. Der vil dannes blodigt slim og deres luftrør forsnævres. For at kunne få luft vil hønen stå med strakt åbent næb og lang hals. Her vil der også være flåd fra næseborene og øjenbetændelse.
Luftvejene kan blive så blokerede at deres slimhinder bliver lilla i farven.
Dem der overlever vil være friske igen efter 2 – 3 uger.

Den er luftbåren og dyr der er blevet raske igen, kan være smittebærer, det kan være på transportkasser eller komme fra fugle i naturen som fasaner og agerhøns.
Fra de er blevet smittet og til de bliver syge ( inkubationstiden) er 6 – 12 dage. Det er muligt og lovligt at vaccinerer mod sygdommen hos hobbyhøns.
Konstatere en dyrlæge ILT i en hønseflok, skal han indberette det til fødevarestyrelsen, og denne vil være under opsyn indtil alle dyr er raske igen, og at der er rengjort og desinficeret. I den periode må man ikke købe eller sælge dyr.

Forstoppelse /Tilstoppet kro/kråse

Er når foderet ikke kommer længere end til kråsen, som er det første stop efter næbbet hos en høne. Hvis de ikke har rigeligt tilgang til sand og småsten der kan hjælpe med at kværne maden. Den er blevet fyldt med for langt græs, fjer eller strå som hønen har prøvet at spise. Så kommer maden ikke videre og det bliver surt / rådner det der er i kråsen. Man kan prøve at give den olie og masserer kråsen, lykkes det ikke, kan dyrlægen skære hul i den og tømme den.
Hønen vil som regel stoppe med at æde og drikke, have tynd eller ingen afføring. Det er smertefuldt for dyret, der ofte vil tabe i vægt, være inaktiv og hænge med næbbet.

Den kan også blive tilstoppet bag i, hvor der sidder klatter ved kloakken, der blokerer for at den kan komme af med sine ekskrementer.
Der vil være kager af afføring ved enden, og kloakken er helt lukket. Opblød kagen med lunkent vand eller olie, så det ikke er så smertefuldt for hønen at fjerne kagen.

Tarmbetændelse

Kommer hvis der ikke er en naturlig balance af bakterier i maven. Det kan komme af dårligt foder, enten sammensætningen eller opbevaringen. Foderskift eller dårligt drikkevand, eller som en bakterie som coccidiose. Bliver fuglen stresset, fryser eller får andre sygdomme, kan det også udløse tarmbetændelse, som måske bare lå og ulmede.
Fuglene har ofte diarre nogle gange med blod, og er de hårdt ramt også slappe og nedstemte.
Man skal hurtigst muligt have lokaliseret problemet og have det løst, derefter skal hønsehus og gård rengøres og desinficeres. Ved svære tilfælde skal dyrlægen kontaktes for behandling, ellers kan man selv prøve at stabiliserer hønens bakterie balance i maven. Nogle har held med at give dem A38.

Coccidiose

Kommer af parasitter der lever i tarmvæggen. Smitter ved at den kan sidde på dyrenes omgivelser, og bliver optaget under fødesøgning som æg. Modner derefter i dyrets tarme hvorefter de borer sig ind og ødelægger slimvæggen. Det er især de unge dyr der bliver angrebet.
Ældre dyr kan godt være bærer af sygdommen, uden at være syge. Men parasitternes æg kommer med deres afføring ud, er der fugtigt er der stor overlevelse, og de unge dyr optager dem.
Hold derfor om muligt kyllinger og unge dyr for sig selv, for at undgå smitte.

Parasitten er hårdfør, men trives som sagt, bedst i våde og fugtige omgivelser, under ideelle forhold kan æggene overleve i op til 1 år. Udtørring og varme slår æggene ihjel, kan evt. gøres med en damprenser. En anden metode er kalk der strøes udover området, eller læsket kalk i et tomt og rengjort hønsehus, som får lov til at tørre helt ind.

Dyrene får diarer, som tilsidst er så slem at de dehydrer og dør, hvis den rette behandling ikke iværksættes. At forebygge er det bedste, men er der opstået et stort smittetryk skal der medicinsk behandling til med Paracox,(via din dyrlæge) det er også muligt at vaccinerer, men det skal dog være på raske dyr.
Der kan forebygges ved at bruge foder der er beriget med coccidiostatikum.

Mider og orm

De hyppigste mider er blodmider ( Dermanyssus gallinae ) De er ca 1 cm. lange og røde når de lige har suget blod, når måltidet er fordøjet er de lidt mindre og næsten hvide. De er mest aktive om natten, hvor de finder et værts dyr at suge blod hos. I dagtimerne sidder de i revner og sprækker, i nærheden af hvor hønsene overnatter. Det er også der at miderne lægger deres æg. De ligner lopper på den måde at de kun kan formerer sig imellem hvert måltid, kan tilgengæld overleve op til 4 måneder uden blod. Udviklingen fra æg til mide er 8-10 dage. Miden lægger 10 æg af gangen.
De har det godt i varme på 25 – 27 grader og fugtige omgivelser. Men begynder allerede at formerer sig når der er 15 grader. Blodmidernes æg kan overleve i op til 2 år, også i frost. De klækker når den rette varme og fugt er til stede.
De levende blodmider har det svært hvis temperaturen kommer under 2 grader eller over 45 grader og huse der ikke er fugtige ( 30 % fugt).

Er der mange blodmider bliver hønsene sløje, taber sig og bliver blege. Der kan også komme blodpletter i æggeskallen og produktionen af æg falder.
Hvis du er i tvivl om der er blodmider, kan du tørre deres siddepind af med en fugtig klud, bliver den rød af blod, er der blodmider i huset.
For at forebygge skal huset holdes tørt og rent, du kan evt. hvis der kommer frost vaske det godt ned og derefter desinficerer. Det dræber ikke æggene, men kan minimerer det. Er det om sommeren skal det hele vaskes og tørre helt ud i solskin, så det får en masse varme og høje temperaturer.
En anden mulighed er at købe rovmider, som lever i jorden og æder blodmiderne, men det er vigtigt at du passer på du ikke får dem slået ihjel med desinfektion, og at du får startet ud med rigeligt af rovmider, så de hurtigt får overtaget.

Kalkben

Er meget smitsom, og spredes hurtigt ved tæt kontakt, så spredes hurtigt hvis der er for lidt plads. Miden der giver kalkben kan ikke overleve længe hvis ikke den har en vært, befinder sig i det fri.
De lever i det yderste hudlag de steder på hønen hvor der ikke er fjer, ben, hoved og næbregionen.
Her sidder de og æder hud og skælceller og udskiller det sekret der ligner kalk og som kan ses på dyret.
Miderne formerer sig på deres vært, hvor hunmiden efter parring føder levende larver. Efter 2 stadier som larve, flytter de til deres egen lomme i huden og føder levende larver. De lever mellem 2- 3 uger, hvorefter de dør.
Da det også er en mide, er det vigtigt at hønsehuset og gården er rent, og får en hovedrengøring minimum en gang om året.
Gamle husråd er at tilsætte hvidløg i vandet, vaske de angrebne områder på hønen eller smører det med vaseline eller en anden fed creme, så miden ikke kan ånde og formerer sig.
Har man mange høns er det letteste nok at isolerer de syge dyr, rense deres omgivelser og tage et smut forbi dyrelægen. Husk altid at spørge om den medicin de får, gør at der i en periode ikke må spises hverken æg eller kød fra de dyr der bliver behandlet.

Orm

Det er altid en god ide at tjekke hønsenes lort/klatter 1 til 2 gange om ugen. Har de mange indvoldsorm, vil du kunne se de ofte små hvide orm, med det blotte øje.
Hønsene æder dårligt, taber sig, kan få bleg kam, og blege æggeblommer.
De får dem når de spiser de ormeæg der er i deres omgivelser. Går hønsene frit er der mindre risiko for at hønsene får orm.
Igen er god plads og god hygiejne, evt. med mulighed for at flytte hønsegården hvis ikke de går frit. Lave indhegninger hvor der i perioder ikke går dyr, så der ikke er værter (hønsene) de kan leve videre i.
Der findes mange gode husråd, men med et ormemiddel, som kan gives gennem vandet, er du sikker på at du får bugt med de ubudne gæster.

Luftrørsorm

eller gabesyge er en orm der lever i hønsenes luftrør, og det er derfor de gaber da deres vejrtrækning er generet og besværet. Derudover vil de nyse, snøfte og lave vridende bevægelser med halsen.
Luftrørsorm æg kommer også ud med afføringen fra de syge dyr, og spredes på den måde.
Det er en lille rød orm på ca. 2 cm. som man vil kunne se med det blotte øje i halsen på fuglen, hvis den er hårdt angrebet, eller ved at se efter æg i deres afføring. Bliver det ikke behandlet kan hønen tilsidst blive kvalt, fordi den ikke kan trække vejret.
Kan behandles med det samme middel som dræber indvoldsorm.

Salmonella

Der er stort set ikke salmonella i danske høns, fordi vi gør rigtig meget ud af at teste for det. Men selvfølgelig kan det forekomme, da det ikke er alle hønsehold der bliver tjekket.
Salmonella er en tarmbakterie, som giver tarmbetændelse, ondt i maven, diarre, kvalme, hovedpine og led og muskel smerter hos os mennesker. Vi får den hvis den findes i eller på vores mad.
Der findes mange forskellige typer af salmonella, og det er en skrøne at det kun sidder i skallen. Det er altså ikke nok at skolde skallen. Hold derfor altid en god hygiejne i køkkenet, og vær forsigtig ved brug af rå æg.
Hønsene kan være bærer uden at være syge, det rammer kun kyllinger hvor det kan være dødeligt. Få det derfor tjekket hvis du pludselig har stor dødelig blandt dine kyllinger.

Fugleinfluenza

Høns er nogle af de fugle der let får fugleinfluenza, og får kraftige symptomer.
Der er også høj dødelighed hvis du får det i hønsegården. Symptomer du skal være opmærksom på er luftvejssymptomer, misfarvet hud især på hovedet, øjenbetændelse, diarré, fald eller ingen æglægning, nedsat æde og drikkelyst og i nogle tilfælde væskeophobninger.
Smitten sker gennem vira i luften og fugleklatter, hvor vira også kan sidde på vores fodtøj, foder og vandbeholder og redskaber.
Ved fund af fugleinfluenza i Danmark, bliver området omkring fundet, opdelt i zoner. Uanset om fundet er i tamme eller vilde fugle, dette er for at undgå yderligere smitte. Hvilke restriktioner og zoner der laves, er alt efter om fundet er i vilde eller tamme fugle.
Hvis udbruddet er ved tamme fugle oprettes der en beskyttelses zone med en radius på mindst 3 km. Og en overvågningszone med en radius på mindst 10 km.
For begge zoner gælder det at der ikke må indføres eller forlade dyr, uden fødevarestyrelsens godkendelse, alle dyr også hund og kat skal så vidt muligt holdes inde, eller føres i snor. Fjerkræ der har udeareal på over 40 m2 skal holdes inde eller i overdækket udeområde, hvor det ikke er muligt at komme i kontakt med vilde dyr. Er der ændringer i sygelighed, dødelighed eller kraftig nedsat æglægning, skal dette indberettes til fødevarestyrelsen.
Er du i tvivl om der er fugleinfluenza i nærheden af dig, kan du altid finde information og retningslinjer på fødevarestyrelsens hjemmeside.