De to gamle hesteracer

Den Jydske hest

Den Jydske hest er Danmarks nationale trækhesterace. Helt fra midten af 1800-tallet har avlsmålet været en velegnet trækhest til alt forefaldende træk arbejde især i landbruget, men racen fandt også anvendelse som nødvendig trækkraft i byerne. I dag bruges den ofte som alsidig fritidshest. Det gode og arbejdsvillige temperament er en af de mest værdifulde egenskaber hos racen. Avlsmålet er derfor at fremavle en middelstor, harmonisk, muskuløs og trivelig hest med god dybde og bredde og med et arbejdsvilligt, godt og tillidsvækkende temperament, der lægges stor vægt på en god bevægelse og et sundt fundament. Det store flertal af Jydske heste er i dag røde med lys pandelok, men brune og sorte forekommer også.
Siden 1928 har der været et nært samarbejde mellem Carlsberg bryggerierne og avlerne af Jydske heste. Hestene har siden 1928 været anvendt som bryggervognens trækkraft. Da antallet af heste på Carlsberg nåede sit maksimum, havde Carlsberg 210 Jydske heste. I dag holdes der ca. 12 heste, som stadigt anvendes til transport af øl i København. Desuden deltager Carlsbergs bryggerheste ved flere dyrskuer landet over, hvor de altid er med til at skabe liv og glæde omkring den Jydske hest.

Fodring:

Den Jydske hest hører til de nøjsomme racer. Dvs. den skal leve så naturligt som muligt. Den Jydske hest er avlet som arbejdshest og dens traditionelle foder har været restprodukter fra landbruget, roetoppe, sukkerroer, kålroer, runkelroer, rodfrugter, kartofler, hø og hakkelse (snittet halm). Kun avlsdyr, syge dyr eller heste i hårdt arbejde fik lov at spise det dyre korn.
Det kræver noget at holde 900 kg arbejdshest ved godt huld. En voksen Jydsk hest i udstillingsform spiser nemt 20-25 kg hø/warp om dagen. Alt efter størrelse og behov. Derudover kommer kraftfoder, vitaminer og mineraler.

Stalden:

Den Jydske hest kræver daglig bevægelse i flere timer for at stimulere blodcirkulationen i benene og forebygge kolik. Den bør derfor tilbringe kortest mulig tid i boksen. Den Jyske hest kan/må, hvis den er ved godt huld, har et læskur og adgang til et tørt leje, gå ude 24 timer i døgnet året rundt, Se i øvrigt ”lov om hestehold”. Husk dog, at det kræver ekstra foder til vedligehold, hvis hesten går på døgnfold.

Hud- og hovpleje:

En Jydsk hest har tunge ben, men er fuldt ud i stand til at løfte dem som enhver anden hest. Dog bryder de sig sjældent om at blive løftet ui hovskægget.
Hovene skal trimmes, beskæres eller skoes efter behov. Det plejer som regel at være omkring være hver 8. uge. Hovene skal efterses og renses mindst én gang om dagen. Her tjekkes for sur stråle, sten (eller andre ting) der måtte have sat sg fast, samt om der er begyndende rifter eller kløfter i hovene.

Den Islandske hest

De islandske heste stammer fra de heste, som vikingerne bragte med sig, da de bosatte sig på Island for mere end elleve hundrede år siden. Der har ikke været importeret heste til Island siden Vikingetiden. Derfor har vi i denne enestående hesterace Nordens eget, oprindelige fuldblod i form af de stærke, små töltere.
Naturen, som hestene har levet igennem århundreder, har gjort dem sunde og hårdføre, og islændingenes krav til et alsidigt transportdyr i det uvejsomme terræn har skabt en usædvanlig pålidelig, stærk og behagelig ridehest, utrolig sikker på benene og med masser af temperament og løbevilje.
Den islandske hest er først og fremmest en brugshest, hvor den største vægt lægges på gode rideegenskaber. Den skal være modig og selvstændig, villig og samarbejdsvillig. Den skal være nem at holde og må have god tilpasningsevne og frem for alt et godt sind.
Den islandske hest er en alsidig ridehest for voksne, men egner sig også for børn. Den kan anvendes til alle former for ridning, lige fra skovture og familieridning til langdistanceridning og konkurrence.
Idealhøjden er mellem 135 – 146 cm ved manken målt med stang, men noget egentligt standardeksteriør tilstræbes ikke. Dog ønsker man en velproportioneret, let rektangulær hest med et tørt og karakterfuldt hoved. Halsen skal være lang, smidig og høj ansat, så at hesten kan rides i god holdning. Skulderen skal være lang og skrå, ryggen smidig og krydset bredt, skråt afskydende og muskelfyldt. Lemmerne skal være stærke, med godt markerede led og sener, men behøver ikke at være fuldstændig rette.
Alle farver, aftegninger og farvekombinationer er tilladt, ja endog velkomne.
Det er hestens gangarter, der mere end noget andet har banet vejen for den succes, som de islandske heste har fået i de senere år i det meste af Europa og Nordamerika.
Foruden de tre grundgangarter, som alle hesteracer formodes at beherske skridt, trav og galop, har islandske heste anlæg for yderligere to gangarter, tölt og pas.

Fodring:

De fleste islænderheste er nøjsomme af natur og klarer sig godt med en lille mængde kraftfoder og en god del grovfoder. Kraftfoderet tilfører vitaminer, mineraler og protein til skelet og muskelopbygning, og evt energi til vækst og træning.

Stalden:

Islænderen kan holdes udenfor på mark eller indenfor på stald. Men ligesom med Den Jydske hest kræves det at hesten er ved godt huld, har et læskur og adgang til et tørt leje for at må gå ude 24 timer i døgnet, året rundt.

Hud- og hovpleje:

Hovene skal trimmes, beskæres eller skoes efter behov. Det plejer som regel at være omkring være hver 8. uge. Hovene skal efterses og renses mindst én gang om dagen. Her tjekkes for sur stråle, sten (eller andre ting) der måtte have sat sg fast, samt om der er begyndende rifter eller kløfter i hovene.