Hundens løbetid
En tæve kommer i løbetid første gang når den er mellem 6- 24 mdr. De første kan være ”stille” så man næsten ikke opdager det. De store hunderacer, får ofte deres første løbetid senere end små racer.
Tæven kommer normalt i løbetid 2 gange om året, med cirka 7 måneder imellem, men det kan varierer.
En løbetid varer omkring 3 uger, hvor der er forskellige faser.
Forbrunst:
- Varer ca 9 dage. Tæven får ofte hævede kønsorganer, blodigt flåd og vil allerede her kunne tiltrække hanhunde. Hun vil markerer hyppigere med urin for at tiltrække hanhunde. Men hun vil ikke lade sig parre i denne fase.
Brunst:
- Varer også ca. 9 dage. Tæven har gult flåd nogle gange med lidt blod i. Det er i denne fase at hun vil lade sig parre.
Der er 2 dage hvor tæven kan blive drægtig, men hun kan ”gemme” sæden i op til 4 dage, hvis ikke der sker befrugtning på dagen for parring.
Hvilefase:
- Varer ca. 70 dage. Tævens kønsorganer er ikke hævede mere og den øgede mængde flåd ophører. Hun er stadig fyldt med hormoner, og det er i denne fase at æggene vil sætte sig fast, og fostrene vokse.
Hvis hun ikke er blevet drægtig, er det i denne periode at hun kan blive falsk drægtig. Det er hormonet prolaktin der får tæven til at producerer mælk og opfører sig som hun er drægtig eller med hvalpe.
Uden brunst:
- Varer ca. 125 dage. Du har din normale hund igen, uden så mange hormoner i kroppen.
Optimal alder for tidspunkt til hvalpe
En tæve skal være fuldt udvokset inden hun skal have det første kuld hvalpe. Det er lidt ældre for de store hunderacer, der er udvokset senere end de små. Hendes krop og sind er ikke udviklet færdigt, så der kan let forekomme komplikationer. Det er derfor en god ide at vente til hendes 3 eller 4 løbetid, inden hun sættes til hanhund første gang.
I den anden ende er det bedst ikke at lade hende blive drægtig efter 5- 6 år hvis det er første kuld, og efter 8 år hvis hun har fået hvalpe før. Igen her da der kan forekomme problemer under drægtighed og fødsels.
En tæve bør ikke få mere en 4 – 5 kuld hvalpe i hendes levetid. Imellem hvert kuld bør der være 3 løbetider. Samtidig er det også vigtigt at tæven er kommet sig godt over det sidste kuld. At hendes vægt er normal, pelsen skinner igen og at hun psykisk er klar til hvalpe igen.
Parring
Når tæven er klar vil hun accepterer hanhunden tilnærmelser, vil stå stille med bagdelen mod hanhunden og have halen til den ene side. Efter parringen hænger hundene sammen og vil stå med bagenderne mod hinanden, eller tæven vil ligge under hannen, der typisk vil stå og vente.