Nye Energiruder
Meget har ændret sig siden termoruden blev opfundet og det er også synligt inden for vinduerne.
I dag kan du få vinduer, der er langt mere energieffektive end de gamle termoruder.
Vi ser på mulighederne for nye energivenlige vinduer her
Hvilken energiruder kan man få?
Der er et hav af producenter, men de er primært opdelt mellem to -og tre lags ruder.
Tre lags ruder er naturligvis de mest energieffektive, men de er også dem der kræver mest plads og derfor ikke altid mulige at monterer uden omkonstruktioner af karme og ekstra udgifter.
Derfor er to-lags energivinduer de mest eftertragtede i dag og de kan spare masser af varmekroner ind og give et indeklima uden kuldebroer.
Kan det betale sig?
Har du nogensinde læst en energirapport for en bolig, så ved du også at nærmest ingen energibesparende foranstaltninger tjener sig ind ret hurtigt, de fleste tager nærmest 30 år før de er tjent ind og sådan er det desværre også med energiruder.
De sparer fint masser af varme, men arealet på et vindue er ofte ikke ret stort og derfor tager det bare enormt mange år, før udgiften er tjent hjem igen, specialt hvis resten af huset er tip top isoleret.
Hvorfor vælge energiruder
Man kunne så spørge hvorfor i alverden man overhovedet vælger energieffektive vinduer til boligen, ja det svar kender du nok allerede. Når man skal skifte de gamle rådne vinduer ud, ja så vælger man naturligvis energiruder (man kan vel nærmest ikke få andet i dag)
Men ud over besparelsen bidrager de også med mindre kuldebro og kan give et godt løft til indeklimaet på den konto.
Bedre energimærkning
Udover besparelsen og indeklima forbedringen, opnår du også en beder energimærkning, hvis du skifter alle vinduer ud med energiruder.
Det kan få hele husets slagsværdi til at stige og gøre det langt lettere at sælge.
Går du bare fra energimærke F til E, ja så er dit hus med i langt flere søgninger på boligportalerne.
Få energitilskud
Energistyrelsen skal sørge for vi bruger mindre CO2 og det gør de ved at motivere os til at skifte til mere energivenlige foranstaltninger i private boliger f.eks. energivinduer.
Der er masser af forskellige krav som skal opfyldes og det du kan opnå i tilskud er ikke det helt vilde mht vinduer, men hvis du har tiden og lysten til at sætte dig ind i det, så klik dig gerne over på energistyrelsen hjemmeside og læs mere her.
Spare mere med færre penge
Er vinduerne ikke helt klar til udskiftning og kan de godt klare ti år mere, ja så er der andre områder i boligen, som kan optimeres og give bedre rentabilitet.
Et område, som er et af de mest effektive kontra økonomi, er efterisolering.
Er ydervæggene isoleret 100%, hvad med etageadskillelse og kælder, ja eller skunk og loft?
Isolering er ganske enkelt den mest økonomiske opgave mht. energibesparelser overhovedet, så hvis der mangler 200 mm på loftet, jamen så er det kun et spørgsmål om at komme i gang frem for skift af vinduer (hvis man ser isoleret på det økonomiske)