De mest almindelige sygdomme hos får

Maedi Visna

Er en kronisk lungesygdom, der kun forværres med tiden. Den udvikler sig langsomt, hvor dyret kan være smittet i flere år, uden at have symptomer. Det er derfor også hos dyr på over 2 år, at man ser symptomer. Det er egentlig 2 sygdomme hvor Maedi er en lungesygdom og Visna er en sygdom i hjernen. Maedi der er den dominerende, men årsagen er den samme virus.

Efterhånden som sygdommen Maedi skrider frem, bliver dyret mere og mere afmagret, og det begynder at have svært ved trække vejret. Det er sjældent der er hoste, flåd eller feber hos fåret, og det er ofte bakterieinfektioner i lungerne der slår fåret ihjel.

Med Visna er der usikker gang, det har problemer med at følge med flokken, snubler og falder. Tilsidst bliver dyret lammet, det starter i bagpartiet, og spreder sig tilsidst til hele kroppen. Der kan også forekomme kløe og sitren i musklerne i hovedet.

Diagnosen kan kun stilles ved en blodprøven, og ikke kun ud fra symptomer alene.

Smitten sker når der er nærkontakt imellem i dyrene, især om vinteren når de er på stald. Det smitter som regel ikke fra moderfår til lam ved fødsel, men sker senere via mælken, eller ved nærkontakt mellem voksen og lam.

Da der går så lang tid fra de er smittede til sygdommen ses på dyrene, kan hele din besætning næsten være smittet, inden du opdager den er i din besætning. Dyrene smitter, inden de får symptomer. Sygdommen kan smitte imellem får og geder.

Sygdommen er det man kalder anmelderpligtig, i henhold til lov om dyr.

Der findes ingen behandling af sygdommen, og den kan derfor kun behandles ved at lave smitteopsporing. Gennem blodprøveundersøgelser kan besætninger opnår fri status (M3-status), det tager minimum 2 år at opnå den status.

Sygdomme i kloven

Det er vigtigt at holde øje med dyrenes klovsundhed. Uanset om det er en klovlidelse der er smitsomt, eller opstår på grund af dårlig klovpleje, kan det føre til halthed der er meget invaliderende for fåret.

Har man et får der ofte har problemer med hoven, er det værd at overveje om det er en arvelig svaghed, og måske tage højde for dette i det videre avlsarbejde.

Du får lettere et smitteudbrud, hvis der ikke er god hygiejne hvor dyrene færdes mest, bakterier trives også bedst hvor der er fugtigt og varmt. Er klovene altid fugtige og bløde, er de mere modtagelige til bakterier og der slides lettere hul, hvor bakterier lettere kan angribe.

Smitsom sygdom der skal behandles med antibiotika er ondartet klovsyge, som skyldes en bakterie.

For at komme af med smitten, er det nødvendigt at behandle hele besætningen.

Sygdommen starter med infektion i klovspalten, og kan sprede sig ind i klovene. Dyr kan sagtens være smittebærere uden at vise symptomer.

Er der udvikling af betændelse eller pus under klovvæggen, kan i starten godt behandles med forsigtig beskæring af den hvide linje.

Leverikter

Findes hos får der græsser hvor der er vådområder og vandhuller. Fåret optager larven når de græsser, de larver lever i leverens galdegange hvor den lægger æg, som kommer med gødningen ud. Får udvikler ikke en stærkt immunitet, og derfor ophober ikterne sig ofte i leveren hos får. Æggene klækkes til larver som optages af en lille snegl der hedder pytsneglen. I sneglen bliver larven, til den smitsomme larve som dyrene optager når de græsser. Mod leverikter kan der forebygges ved at får har mulighed for at drikke fra et vandkar med postevand og ikke skal drikke fra åen eller vandhuller. Lave dine indhegninger, så fårene ikke går og græsser på de mest våde områder på marken.

Man behandler ofte de voksne får om foråret, så der ikke kommer så mange æg, igen om efteråret og måske, vinter, som virker mod ikke færdigt udviklede ikter. Man skal især være påpasselig med sin behandling, hvis det har været en våd sommer, hvor markerne har været fugtige, og derved gode betingelser for pytsneglen. De dyr der har leverikter har ofte diarre, vægttab og lille ædelyst.

Der findes andre parasitter/orm der angriber får, hvor mange smitter via deres gødning. Den bedste måde at undgå dette er ved at lave rotation på markerne, evt. lave et slet med hø eller wrap, så der ikke kommer levende dyr og græsser, så ormene har nye værter de kan formerer sig ved hjælp af.

Det er ofte lam og de yngre dyr der bliver mest syge af en angreb, men er forekomsten af orm meget stor, vil det også give dårlig trivsel og tilvækst ved voksne dyr. De kan også sagtens være bærere uden at være syge.

Coccidiose

Angriber ofte lam, og er ofte det der er problemet hvis de har diarre, og er meget smitsomt. Smitter via gødning, hvor de ældste der er på vej til at blive immune smitter de mindre. Opdel da gerne om muligt dine lam, så der ikke er mere end 14 dages aldersforskel.

Giver udover diarre også feber, dårlig ædelyst, vægttab og dehydrering, der kan føre til døden.

Den letteste forebyggelse er at lammene får den vigtige råmælk, der indeholder antistoffer mod coccidiose. Det er også vigtigt der er tørt og med en god hygiejne hvor lammene opholder sig. Det er også god hygiejne fra din side, så du ikke slæber smitten med rundt på dine støvler. Start altid ved de yngste individer når du tilser dyrene, og vask dit fodtøj grundigt efter du har været rundt i stalden.

Hvis lammene begynder at være meget dårlige, sørg da for at de har let tilgang til vand, og kontakt din dyrlæge for yderligere behandling. Det er ofte et præparat der skal gives i munden.

Er de på fold, og der er rigeligt med plads er der sjældent de store problemer.

Lus

Er meget ubehageligt for dyret, med kløe, hårtab og kløe, som kan behandles med en lusekur.

Fåreskab

Forekommer sjældent, men er en mide der lever i huden, som giver kløe,pelstab og sår. Kontakt din dyrelæge for behandling.