Sygdomme og sundhed hos kvæg

Dagligt tilsyn og kendskab til sine dyr, er vigtigt for hurtigt at opdage hvis de er syge eller er kommet til skade. Det at de ser mennesker og håndteres dagligt, vil altid lette hvis et dyr skal behandles eller håndteres. Det er store dyr, så der kan hurtigt komme farlige situationer for både dyr og mennesker hvis de er stressede og utrygge ved situationen. Og uanset hvor tamme og menneskevante de er vil smerte og ubehag altid give uberegnelige dyr.

Problemer med klovene

Klovproblemer kan i værste tilfælde gøre at du er nødt til at slagte dyret. Ofte giver det halthed og store smerter for dyrene.
Det letteste er at forebygge, ved at lade dyrene klovbeskærer 1 – 2 gange om året. Så sikrer du dig en sund klov med den rette længde og hældning. En sund klov bliver ikke så let inficeret med bakterier eller dyret kommer til at gå forkert fordi deres klov er forvokset.

Kreaturer der går i dybstrøelse hele vinteren og på en blød eng hele sommeren, vil ikke få deres klove slidt nok.
Nogle lidelser opstår hvis de går på for hård bund hele året, eller der altid er fugtigt hvor de går. Hver derfor opmærksom på at der omkring spisesteder og drikketrug ikke bliver et fugtigt miljø. I et fugtigt og varm miljø vil de skadelige og smitsomme bakterier trives, og et lille sår eller skade på kloven, er en invitation, som kan udvikle sig hurtigt.

Enkelte lidelser i kloven er smitsomme, og man skal derfor være opmærksom når man køber nye dyr, sikre sig at klovbeskærer har rengjort klovbeskæreboksen, inden dine dyr træder op op i den.
Brug altid en uddannet klovbeskærer, han vil også kunne forklarer dig i samarbejde med dyrelæge, hvad for en klovlidelse de lider af.

Problemer ved kælvning

Når en ko er tæt på kælvning bliver hun urolig, lægger og rejser sig hele tiden. Efter 3-12 timer, kommer vandkalven som er en væskefyldt ”ballon” der skaber plads i fødselskanalen. Kort efter den kommer kalvens forben til syne, kalve fødes forlæns. Skulle kalven vende forkert, skal man regne med at skulle give fødselshjælp. Hvis en kælvning tager for lang tid, kan kalven få iltmangel og i værste fald dø i koen.
En kælvning fra at kalven kommer til syne og til den er født tager ca. 1 – 2 timer, hvor du gerne skulle se fremskridt for hver 15 – 20 min.

Er det nødvendigt at give fødselshjælp træk da forsigtigt i kalvens ben, men kun når koen har presseveer.
Det er vigtigt at koen ikke bliver for fed, op til at hun skal kælve, det giver ofte kælvningsproblemer.
Når kalven er født skal efterbyrden/moderkagen helst komme et par timer efter at kalven er født. Sker dette ikke vil den langsomt gå til grunde inde i koen. Der er risiko for at koen udvikler børbetændelse og feber som kræver behandling.
Når kalven er født, tjek da at dens luftveje er frie, fjern eventuelt slim fra mund og næse med fingrene. Virker den sløv kan den stimuleres ved at gnubbe den henover kroppen, ved at gnide fra halen mod hovedet. Virker kalven sund og rask, lad da koen slikke og stimulerer kalven.

Er der koldt er det godt at holde kalven varm, eller hjælpe med at den tørre hurtigt så den ikke bliver afkølet.
En sund og rask kalv vil allerede efter 20 – 30 min forsøge at rejse sig op, og vil kunne stå, dog usikkert efter ca. 1 time. Når først de er oppe at stå, vil de forsøge at dige ved koen. Har du ikke set kalven dige 2 timer efter fødslen, skal den føres til yveret, og koen skal fikseres så hun står stille, og kalven kan dige. Det er vigtigt for kalvens sundhed at den får den vigtige råmælk fra sin mor, så den får de vigtige immun stoffer. Er den svagfødt er det muligt at malke lidt fra koen og give i flaske eller fra skål, hvor du fører 2 fingre ind i dens mund, og fører hovedet ned i skålen , når den sutter på dine fingre.

Moderinstinktet er ofte meget stort, og man skal derfor være påpasselig med omgangen med koen når hun har kalv. Den mest kælne og rolige ko, vil angribe hvis hun mener hendes afkom er i fare.
Nogle køer udvikler kælvningsfeber som er når calciumindholdet i blodet er for lavt. Den bliver sløv og kold, og til sidst helt lammet. Bliver den ikke behandlet vil den dø. Behandlingen er at give den calcium direkte i blodet, og den vil meget hurtigt komme sig, indenfor få minutter.

Det forekommer oftest når koen skal have kalv nummer 2-3. Der kan forebygges ved at give calcium i munden inden kælvning og at give foder med lav pH.

Orm

Vil give dyr der har vægttab, dårlig tilvækst og trivsel, mat pels, hudforandringer og diarre. Der vil også kunne findes fund af orm, når dyrene slagtes.
De mest almindelige er Leverikter, løbetarmorm og lungeorm.

Leverikter

Findes hos det kvæg der græsser hvor der er vådområder og vandhuller. Kvæget optager larven når de græsser, de larver lever i kvægets galdegange hvor den lægger æg, som kommer med gødningen ud. Æggene klækkes til larver som optages af en lille snegl der hedder pytsneglen. I sneglen bliver larven, til den smitsomme larve som dyrene optager når de græsser. Mod leverikter kan der forebygges ved at koen har mulighed for at drikke fra et vandkar med postevand og ikke skal drikke fra åen eller vandhuller. De dyr der har leverikter har ofte diarre, vægttab og lille ædelyst.

Løbetarmorm

Det smitter via kvægets gødning hvorfra æg klækker og bliver til orm, der optages af dyrene. Når ormen er kommet ind i dyret, er de i mave-tarmsystemet hvor de efter 2- 3 uger er voksne, og begynder at lægge æg der udskilles med gødningen. Æggene udvikler sig til larver i løbet af de næste 2-6 uger, de optages af den næste der græsser i nærheden af gødningen fra smittebæren. En gødningsprøve vil kunne fortælle om de er i dine dyr og deres omgivelser.
Dyrene udvikler immunitet, men er stadig bærer. Det er første gang de er på græs at der kan forekomme symptomer som er diarre og vægttab.

Lungeorm

Findes ofte på permanente marker, kan godt overvintre på marken og trives rigtigt godt på lavtliggende marker, eller hvis det er en fugtig sommer. Deres larver udskilles også med gødningen, hvor de ved hjælp af svampe, der vokser på gødningen, spredes til det omkringliggende græs. Dyrene udvikler immunitet men kan stadig smitte raske dyr, men kan blive meget syge hvis ormebelastningen bliver for stor. Hvis mange af dine dyr hoster, har vejrtrækningsbesvær skal behandling straks sættes i gang. Udover dårlig trivsel, og nedgang i mælkeproduktionen, kan det værste tilfælde betyde døden for dit kvæg.
Hvis der er rigeligt med græs og plads nok, vil kvæg normalt ikke græsse i nærheden af gødning/ kokasser, som vil minimerer spredningen meget.

Har man så meget jord at der kan være foldskifte i løbet af græsningsperioden eller mulighed for at have en ren mark, som ikke har været afgræsset af kvæg året før. Man kan evt. bruget stykket til at lave foder, det ene år og lade dyrene afgræsse den det næste. En anden vigtigt ting er at der ikke er blevet spredt husdyrgødning på marken om foråret.

Lungebetændelse

Er en infektion med bakterier eller virus i lungerne. Det er smitsomt, det kan være via vand og fodertrug med dyrenes savl. Vil lettere komme hvis dyrene udsættes for træk, samtidig med at der skal være en god udluftning i stalden, så der er et godt klima der ikke er vådt og tungt, hvor bakterier stortrives. Luften i stalden ændrer sig ofte, når der er vejr og temperatur skift.
En slem lungebetændelse kan følge dyret hele livet, og have betydning for deres trivsel og evne til reproducerer sig, mængden af mælk og tilvækst.

Den rammer oftest kalvene, hvor de får feber, snot, flåd fra øjne og besværet vejrtrækning med hoste. Der vil også være nedsat ædelyst.
Det samme gælder hvis det er voksne dyr det rammer, dog med nedsat mælkeproduktion. Antibiotika virker kun mod bakterier, er det virus er den eneste mulighed at give smertestillende, så dyret æder og drikker igen.

Trommesyge

Er når vommen bliver voldsomt udspilet med luft/gas som kvæget ikke selv kan komme af med, er meget smertefuldt og kan slå dyret ihjel på under 1 time. Luften kommer af luftproducerende bakterier i tarmfloraen, hvor gæringsgasserne danner et skumlag, som lukker af for spiserøret så koen ikke kan bøvse.

Gasserne opstår når koen foræder sig i fugtigt kløver, eller andre planter med et højt proteinindhold.
Ved milde tilfælde kan det hjælpe at få kvæget til at gå rundt, men pas på de kan finde på at smide sig / lægge sig ned på grund af smerter. Det må helst ikke ske, da der så udover fra gassen også er stor pres på de indre organer.

Afhjælper det ikke problemet kan der med sonde gives 1/2- 1 liter madolie, der vil ændre på overfladen af skummet i spiserøret, så koen kan bøvse. Afhjælper intet af dette problemet, bør dyrlægen komme med det samme og lave et vomstik. Det er et hul på koens venstre flanke, med et spyd eller kniv, så luften kan komme ud den vej.
Er der meget og kraftig kløver på ens mark, eller andre planter med megen protein, bør de først komme på det stykke op af dagen, når duggen er væk, og evt. den værste sult er stillet med andet foder.

Reproduktion

Der er større omkostninger ved at inseminerer sine køer, samt at du selv skal kunne se hvornår køerne er i brunst, så inseminøren kommer på det helt rigtige tidspunkt. Ved at inseminerer ved du nøjagtigt hvornår (hvis den er med kalv) de kælver. Inseminøren skal nok fortælle dig hvis det ikke er det rigtige tidspunkt. Når han kommer skal du have indfanget koen, så hun er fikseret når hun insemineres. Selvom det er kunstig befrugtning, er der ingen garanti for at hun er med kalv.
Har du en foldtyr skal han tilses og have foder hver dag, samt der skal være plads til ham.

Det er muligt at styre hvornår dine køer kælver, selvom du har foldtyr, så køerne ikke får kalvene spredt ud over hele året, og nogle bliver født når der er koldt og mørkt. De er drægtige i 9 måneder som os, så vil man gerne have sine kalve i det tidligere forår, måske lige inden de bliver lukket på fold, skal han være taget fra køerne i marts, april og maj, så kælver køerne fra februar til maj. Medmindre at de først kommer i brunst senere på året.
Har du svært ved at få dine køer med kalv, har forskning vist at varmestress, dårlig trivsel og smerte har en negativ indvirkning.

Kommer dine dyr på stald om vinteren, med en god lang og tyk vinterpels, er det en god ide at hjælpe dem med varmereguleringen ved at klippe dem. Hvis du ikke vil klippe hele dyret, kan du nøjes med at klippe dem på ryggen, halsen og lidt ned af benene. De bliver let syge hvis de kommer til at stå og svede, og derefter komme til at stå i træk og fryse.