Fodring af kvæg og deres 4 maver

De har 4 maver og er det man kalder drøvtyggere, det betyder at de gylper maden op igen, for at tygge den en gang til. De 4 maver gør at den kan fordøje hø og græs, og kan udnytte alle næringsstofferne i deres foder.
De tygger ca. drøv 9 timer i døgnet.

Vommen

Den første mave hedder vommen, som også er den største mave. Foderet er ikke tygget særligt godt, når det ender i denne mave. Maven indeholder bakterier, der sørger for den første nedbrydning og opløsning af foderet sker. I vommen dannes der en masse gasser, så når kraturer bøvser, kommer luften fra vommen.
Det er herfra at foderet gylpes op, og der er derfor kun en pH på 7 i vommen, så der ikke sker syreskader på svælg og mund på koen.

Netmaven, bladmaven og løben

Når foderet er tygget godt igennem kommer det ned i netmaven.
Når foderet kommer i netmaven, vil det foder, der er meget findelt, gå igennem netmaven videre til bladmaven.
Bladmavens opgave er at optage vand, fedt og salte fra foderet, som optages i blodet.
Den sidste mave er løben, her er der tilgengæld et surt miljø, med en pH på 2, hvor plantedelene nedbrydes og optages i tarmen.

De 4 maver gør køer kan fordøje plantedele som andre dyr ikke kan.

Fodring

Foderets opgave er at give kvæget den rette mængde næringsstoffer og energi de skal bruge for at trives. Men der er forskel på om det er køer, der skal yde og give mælk eller vokse. Oftest skal malkekøer og dem der har kalve (kalve der stadig vokser) have lidt mere i form af kraftfoder, som er en blanding af rapskager, sojaskrå, solsikkeskrå, roepiller, korn, majs, og ærter.

Kødkvæg, der bare skal lægge kilo på inden slagt, har oftest bedst af at få hø, ensilage eller wrap og halm. Ellers kan de godt blive for fede, og det samme bliver kødet når de bliver slagtet.
De skal alle have tilført mineraler og vitaminer til deres foder, især om vinteren når de er på stald.

Alt kvægs naturlige foderemne er græs, vi har så fundet ud af måder at behandle det på, så vi også har godt foder om vinteren. Græsset kan slåes når det har en god længde, ligge på marken til det er tørt, hvorefter man kan presse eller samle det sammen, og man har hø.

Det mest brugte er ensilage (grovfoder), som er snittet græs, der bliver presset så hårdt sammen at der ingen luft er. Derefter bliver det pakket ind i, eller dækket af plastic. Saften i græsset gør at det begynder at gære, og de stoffer der dannes gør at det kan holde sig. Det er vigtigt at det holdes lufttæt, da gæringen ellers mislykkedes og det begynder at mugne.
Langt størstedelen af besætninger med malkekvæg, laver ensilage med en blanding af snittet græs og hele majsplanter med både kolbe og stængel.

Læs mere om reglerne for ensilageopbevaring her

De æder imellem 60 – 80 kg foder om dagen, og drikker ca. 100 liter vand om dagen, som skal være let tilgængeligt.