Luft til vand varmepumpe

Luft til vand varmepumpeHar du lagt mærke til der er en riste på bagsiden af dit køleskab og at den er varm?

Det grundlæggende teknologi i et køleskab er faktisk den samme i en luft til vand varmepumpe.

Her udnytter man på samme måde, at en væske under tryk med et andet kogepunkt end vand, kan benyttes til at transporterer varme fra luften ind i huset -og da den væske man anvender i rørsystemet har et meget lavt kogepunkt, kan varmepumpen leverer varme inde i boligen, selv når der er minus 10 grader udenfor.

Det hele foregår i et komplet lukket rørsystem, og der kommer ikke noget damp eller væske ind i boligen eller ud til naturen.

Væsken bliver flydende under tryk og en kompressor sørger for hele tiden at mase væsken sammen og bagefter anvendes den reaktion, der sker, når væsken igen bliver til damp.

Den process sker i systemet, hvor der er en udedel med kompressor og blæser, som ”Trækker” varmen med ind gennem et lukket rørsystem, hvor varmen bruges til varme og brugsvand.

Luft til vand varmepumpe A+++

Den nyeste type luft til vand varmepumper er blevet meget energieffektive og kan give over 5 gange retur i varme kontra den energi som tilsættes – almindelig elvarmen er 1 til 1, så skifter du fra elvarme vil forskellen være en 5 gange lavere elregning.

De nyeste kan både køle og varme meget villigt og de er blevet så effektive, at de er billigere end selv pillefyr, men dog ikke fjernvarme.

De virker bedst med gulvvarme, da fremløbstemperaturen ikke er så høj som vi kender det fra fjernvarme, men de kan godt bruges med radiatorer, det kræver bare man er særlig omhyggelig med indstillingerne. På termostaterne og gerne har en ekstra varmekilde f.eks. en brændeovn.

Du kan også vælge at monterer flere indedele, der puster varmen ind i lokalerne. Her enhed med egen styring og fjernbetjening, så et hus i flere etager kan have lav temperatur øverst og normal i stueplan

Luft til vand varmepumpe pris inkl. montering

Hvad koster et komplet anlæg og kan du spare det hurtigt ind kontra dit nuværende system på gården?

Prisen for et komplet luft til vand system inkl. varmtvandsbeholder og montering ligger fra. 60.000 og op.
De billigste systemer sælges for omkring 45.000, men det kan ikke helt leve op til de bedste data mht. energieffektivitet, så vælg noget der har A+++ og koster en smule mere.

Ofte har man på en gård et multifyr eller et pillefyr. Her kan varmepumpen godt slå pillefyret, men har du f.eks. et multifyr, hvor du fyrer med billigt træ fra egen grund, ja så er eneste forskel komforten ved ikke at skulle rende ud i morgenkåbe og tænde fyret.

Det afhænger med andre ord af, hvad jeres behov er. Luft til vand varmepumperne egner sig bedst til et velisoleret og tæt nyere hus med energiruder og gulvvarme, der kan løsningen give en fornuftig økonomi og masser af komfort.

TIP:
Når du skal til at se på selve prisen og allerede har fundet ud af om dit nuværende anlæg (gulvvarme /radiator) kan benyttes, så kan vi anbefale at bruge en “3 tilbud” service, da du ofte vil få bedre priser en d dem du selv kan finde online – Prøv det gratis hos Tjenestetorvet her.

Vi kan også anbefale at købe på afbetaling, så den mulige besparelse betaler investeringen hjem over et aftalt antal år, så slipper I for at skulle bruge 45 – 60.000 her og nu.
Læs om den mulighed hos Nærvarme her

Kombination med solceller

solceller og varmepumpeDer hvor det begynder at blive rigtigt underholdende med luft til vand varmepumpe systemet, er når du kombinerer det med et solcellesystem, der er stort nok til at leverer Kw nok til både anlægget kan kører hele dagen og familien får dækken behovet.

Det kan i kombination give næsten ”gratis” varme og kombineres med en god brændeovn, er det meget tæt på en omkostningsneutral varmekilde i boligen.

Det er naturligvis ikke den billigste løsning man kan finde mht. etableringsudgifter, men har I friværdi i gården, er det en helt fornuftig investering på den lange bane.

Serviceeftersyn på varmepumpen

Varmepumpen monteres typisk ret tæt på stuehuset, sø der er mindst muligt tab i rørføringen.

Der er som tidligere nævnt en udedel og en indedel som har behov for service hvert år.

En del producenter kræver du får lavet et serviceeftersyn af en af deres egne teknikere, eller dækker deres ekstraordinære lange garanti ikke – Det er f.eks. Bosch.

Et serviceeftersyn koster omkring 3.000 kroner og inkluderer påfyldning af væske samt test, er der indedel med blæser, vil filtret blive renset.

På de store anlæg skal teknikeren have et såkaldt KMO certifikat, da der er meget kølevæske i anlægget.

Energitilskud og håndværkerfradrag

Har I et gammelt oliefyr eller gammelt pillefyr? Så kan I spare en luft til vand varmepumpe ind i løbet af ca. 12 år. (Afhænger af købspris og isolering)

Der gives energitilskud til etablering, men der er meget stor rift om dem, så I skal være lidt heldige for at få tilskud. Det kan dog bestemt betale sig at ansøge hos Energikøb.dk da I kan få et ret stort beløb refunderet for varmepumpen.

Hertil kommer også muligheden for at få håndværkerfradrag, som er mere ligetil og sikkert, her skal I bare huske at indberette hos SKAT.

Hvor meget kan du få i tilskud?

Energitilskuddet gives ud fra boligens størrelse og du kan forvente at få mellem 19.000 og 42.000

Kravene er, at boligen skal:

  • Ligge uden for et område med mulighed for fjernvarmetilslutning.
  • Der skal skiftes fra oliefyr, gasfyr, biokedel eller elvarme
  • Gælder kun for helårsboliger
    Få et uforpligtende tilbud på luft til vand varmepumpe her

Montering af luft til vand varmepumpe – TIPS

Inden I overhovedet beslutter jer for en luft til vand varmepumpe, er det nødvendigt, at se på jeres eksisterende installationer -og om de egner sig til en varmepumpe.

Gulvvarme

Har I allerede gulvvarme i huset, vil varmepumpeløsningen som udgangspunkt egne sig rigtigt godt, da fremløbstemperaturen har et lavt maximum.

Men det er vigtigt at der enten er store rør i gulvet, eller I kan monterer en dobbelt så stor pumpe.

Der skal ca. dobbelt så meget vand rundt i systemet, når temperaturen er lavere og det kræver en kraftigere pumpe.

Luft til vand og Radiator

Det kan godt lade sig gøre, men det er sjældent muligt, at monterer varmepumpen på det eksisterende rørnet uden at lave ændringer.

Der skal her også dobbelt så meget vand igennem systemet og det vil kræve både store radiatorer og flere end typisk monteret.

Det kan derfor være nødvendigt at eftermontere ekstra radiatorer i flere rum og muligvis skifte nogen af dem ud med andre typer.

Her kan en løsning være, at bruge en indeenhed som den vi kender fra luft til luft varmepumperne, der blæser varmen ind og opblander luften – f.eks. i opholdsrummet, så det er lettere at varme til en højere temperatur.

Monteringen inde og ude

Eksempel luft til vand varmepumpe fra panasonic

Der skal laves et plant underlag til udeenheden og det kan på det kraftigste anbefales, at den monteres med gummifødder, der tager de kraftige vibrationer og dæmper støjen.

Stil den gerne lidt i ly, men naturligvis med frit omkring enheden, så den kan komme af med varmen (og kulden).

Den må meget gerne være overdækket, det vil kun forlænge levetiden, men sæt den ikke ind i et skur eller aflukket, det vil nedsætte effekten.

Sørg for alle rør er isoleret og føres separat, så de ikke ligger op af hinanden.

Sørg også for at isolerer de fri stykke ved monteringen af rør (Der er ca 3 -4 cm fri uden isolering)

Du kan købe rørisolering i et byggemarked og skære det til.

Indeenheden

Ofte en lukket og allerede isoleret samlet enhed med veksler og varmtvandsbeholder.

Typisk er der ikke så meget på det punkt, men igen sørg for også selve tilkoblingen hvor rørerne sættes fast er isoleret.