Hønsehus

Der er ikke noget som at hente sine egne friske æg, fra sine egne høns. Man ved hvordan hønsene har det og hvad de har fået at spise.

HønsehusMange har høns i haven, 4-6 stk. så der er nok æg til ens egen familie. Har man pladsen og muligheden kan man udvide og måske have salg af æg. Enten til private, restauranter eller andre små gårdbutikker, hvor man kan lave et samarbejde.

Her er der dog særlige regler man skal være opmærksom på

Bor man på landet (landzone) må man have 30 høns uden, at kommune eller naboer skal have besked. Man må selvfølgelig ikke være til gene for sine naboer. Læs også om regler for ÆG her

Høns er hårdføre og kræver derfor ikke så meget, det er derfor rimeligt let at få gang i et hønsehold.
På landet hvor der er langt til de nærmeste naboer, kan hønsene gå frit, og det vil være nok hvis de har et hus med pinde, hvor de kan søge ind om natten.
Har de ikke det, vil de søge op i træerne, hvor de er beskyttet mod rovdyr. Når de går frit ved du tilgengæld ikke hvor de har lagt deres æg, og du risikerer at skulle lede efter dem i alle havens buske.

Det letteste vil være at bygge en hønsegård med et tilhørende hønsehus, i den rette størrelse til det antal høns du gerne vil have. Der er delte meninger om hvor meget plads der skal være pr. dyr. Men det er vigtigt der er så meget plads, at de ikke bliver stressede og begynder at hakke på hinanden.
Stressede høns lægger nemlig ikke æg.

Hønsehuset – arealkrav

I selve huset skal der være plads til alle høns på pindene, og ca. 0,5- 0,6 kvm. pr. høne på gulvet.
I den udendørs hønsegård vil det være godt med 2 kvm. pr. høne. Selv med god plads vil de hurtigt få gjort arealet i hønsegården gold. Der skal derfor være aktivering i hønsegården, og sand så de kan få et støvbad. Er det økologisk hønsehold, skal der være 4 kvm. pr. høne i hønsegården.

Man kan vælge at købe et færdigt sæt med både hønsehus -og gård.  Eller man kan springe ud i at bygge det selv.
For at være sikker på at du ikke får ubudne gæster som rovdyr eller skadedyr er det en god ide, at bruge et fintmasket volierer tråd/net. Hegnet skal enten være 1.80 cm høj, eller det skal forsynes med tag af enten tråd eller faste plader.

TIP: Ved at have fast tag over hønsegården sikrer du også dine høns mod sygdomme fra vildtfugle.

Både ræve og rotter vil prøve at grave sig ind, for at sikre mod dette kan man grave tråden ned i jorden eller ligge fliser rundt ved kanten af hønsegården.
Selve hønsehuset kan man hæve fra jorden så rotter ikke får så let ved at grave sig ind nedenfra.
Det kan enten placeres på fliser eller på pæle. Dertil skal der være en lille stige eller trappe så de let kan komme op i hønsehuset.

Indretning af huset

Som sagt tidligere skal der være plads til alle høns på en pind i huset eller 15-20 cm. pind pr. høne. Høns klatter meget når de sover, så det er lettets hvis pindene sidder et sted i hønsehuset der er let rengøre. Man kan også lægge et bræt under pindene som de så klatter på, så er det lettere at tage det ud og rengøre. Skal der være flere pinde i huset er det vigtigt at de sidder så de ikke kommer til at klatte på hinanden.

Man kan bruge kosteskafter, grene fra haven. Den må gerne være lidt bred ( 10-15 cm), som en lægte. Den er rigtig god, hvis du ligger den ned så hønen har en flade at lægge deres bryst på når de sover. Du kan evt. slibe og runde siderne lidt. Ved at have flere forskellige slags, kan dine høns selv vælge hvilken pind de helst vil have.
Pindene kan du sætte fra 20 cm. Op til 1,5 m. over jorden. For at hjælpe især de tunge racer, vil det være en god ide med en stige op til de øverste pinde. Pindene skal som minimum placeres 20 cm. fra bagvæggen.

Redekasser

Der behøver ikke at være én redekasser pr. høne, 2-3 høns kan sagtens dele om den samme redekasse. Høns kan godt lide en kasse der er lukket på 3 sider. Hvad man bruger som redekasse er kun hvad fantasien sætter af grænser. Man kan selvfølgelig bygge dem af træ, nogle bruger murerbaljer de skærer til, eller lukkede kattebakker. Målene skal ca. være 40 x 40 cm. De kan enten hænges på væggen, på jorden eller stilles på hylder i hønsehuset. Tilsidst skal den fyldes med et blødt materiale, hvor halm helt klart er det letteste at bruge.

Vand og foder

Der skal være vand tilgængeligt hele døgnet, sommer og vinter. Man kan med fordel købe vandautomat der er beregnet hertil. De kan enten stå på jorden eller hænge i en kæde, kort over jorden, så hønsene ikke så let får dem fyldt med skidt og møg. Om vinteren er det muligt at købe en varmeplade eller slange der kan tilsluttes el, så vandet ikke fryser til når frosten sætter ind.

Da det er deres natur at skrabe i jorden efter føde, skal foderskålen / bakken  være med små åbninger, eller placeres så det ikke er muligt for hønsene at skrabe i foderet. Det er deres natur at skrabe, og de vil hurtigt få en masse foder skrabt ud, og deraf en masse foderspild.
Fugle i fangeskab i Danmark, skal fodres og vandes under tag, så er der ikke plads i hønsehuset, skal der være overdækket i hønsegården.

Bunden og strøelse

Det er hønsenes natur at skrabe i jorden, og lede efter føde. Derfor skal der ikke være fast bund i hønsegården, men meget gerne et tørt sted med sand, hvor de kan støvbade.
Det vil derimod være en god ide med fast bund i selve hønsehuset, og vil lette rengøringen inde i huset. Der kommer let sundhedsproblemer og utøj i hønsehuset, hvis ikke det holdes rent.

Som beskrevet tidligere vil det også lette rengøringen, hvis der er et bræt under deres siddepinde, som du let kan tage ud og rengøre efter behov.
På det faste gulv i selve hønsehuset kan man bruge halm, sand eller træspåner. Træspåner er det der suger bedst, og vil hjælpe med at holde huset tørt og nedsætte lugten af ammoniak.

Eksempler på hønsehuse

Vi har kigget lidt rundt på nettet og fundet flere vidt forskellige hønsehuse til meget forskellige priser, hvor kvaliteten naturligvis også svinger meget.

6 kantet Luxus hønsehus fra 10- 4

Et af de flotteste hønsehus vi fandt online hos 10 – 4.

Det er 6 kantet som vi kender det fra drivhuse og opdelt i to etager, så redekasserne er hævet over jorden.

Det er lavet i sortmalet trykimprægneret fyr og gran.

240 x 240 x 270 høj Passer til omkring 7 høns

Pris- Set hos 10 – 4 til 16.995,-

Set det og læs mere her

6 kantet luksus hønsehus

Hønsehus med udvendig redekasse

Et lidt mindre hønsehus i brunbejdset træ, med plads til ca. 2 – 3 høns.

Hvis hønsene kan få lov til at komme ud i haven, kan der sagtens gå 3 høns i huset.

Funktioner / Detaljer:

– Høns kan lukkes ud i gården uden du skal ind (krog)
– Der er redekasse på siden af huset, så du kan hente æg let
– Lille vindue giver lys ind i redekassen
– Stige og net er med i prisen

Pris – Set til 1.350,- hos Byghjemme.dk

Ser det her og læs mere

lille billigt hønsehus

Stort sort hønsehus

Et mere traditionelt hønsehus.

Sort malet træ i 240 x 160 x 160.

Funktioner / Detaljer:

– God højde
– Låge til at sætte hønsene fri og let rengøring
– Læsider
– Stort rum til overnatning
– To redekasser – Adgang til redekasser udefra
– Udtræksbakke for let rengøring af husets bund.

Huset er velegnet til ca. 6 høns

Pris – Set hos Byghjemme til kr. 6.796,-

Læs mere og se flere billeder her

Sort hønsehus